Jeg synes hele tiden man hører folk brokke sig over, hvor dårligt børn opfører sig nu til dags. Det er som om de har glemt, at tingene var mindst ligeså slemme da de selv var børn. Muligvis har det noget at gøre med, at dem der brokker sig mest højlydt, var dem der selv lavede ballade som børn? I deres øjne var deres egen opførsel nok berettiget, så de tæller det ikke med. Men alle de skarnsunger der render rundt i dag er bare dårlige mennesker.
Jeg tror vi kommer længst, hvis vi accepterer fortiden for det den var. Den er slet ikke så forskellig fra den nuværende situation. Der er ikke blevet hældt noget i vandet der gør, at børn bliver født mere ondskabsfulde eller lede, end de var før i tiden. Nej, det er nøjagtigt det samme: nogle børn laver ballade, og andre gør ikke. Jeg er også overbevist om, at procentdelen af ballademagere er forblevet nogenlunde stabil. Selvfølgeligt laver de ballade på en ny måde nu, fordi de lever i en ny verden. Men motivationen for at lave ballade er den samme: børnene leder efter anerkendelse.
Nu er der nok nogen der ryster på hovedet og spørger, hvem der dog tror de kan blive anerkendt ved at lave ballade. Men det man skal huske er, at der med det ord blot menes, at et andet menneske lader dem føle at de eksisterer og har en eller anden plads her i verden. Hvis man vokser op i en familie, hvor forældrene ikke har tid eller lyst til at give deres børn opmærksomhed, så sulter de efter det. Hvis man føler sig overset og usynlig, så er det klart at man vil gøre hvad som helst for at blive set og få anerkendt sin eksistens. Der er selvfølgeligt konstruktive måder at gøre det på, men hvem kan tænke sig frem til disse, når man er deprimeret eller vred? Det er kun naturligt, at børn i sådan en situation vil gøre noget dumt og provokerende. Det er en effektiv opskrift på, at få opmærksomhed fra de voksne.
Så næste gang børnene sætter sig ind på bagsædet af din Ford Transit, så prøv at tage en dyb indånding. Lad være med at have travlt med at starte bilen og køre afsted. Tag i stedet sikkerhedsselen af, og vend dig rundt. Kig dine børn i øjnene, og spørg hvordan de har det. Lad dem føle, at du ser dem, og at du går op i deres ve og vel. Det vil ikke alene sikre, at dine børn ikke ender med at lave ballade eller andre dumme ting. Det vil også gøre dit forhold til dine børn stærkere, og forbedre dit eget humør. Det er de små ting i hverdagen der har den største betydning.
